Lær comundo at kende.
Vi er en gruppe ligesindede mennesker, der er gået sammen om at gøre planeten grønnere – og forretninger bedre.
Læs videre for at lære mere om, hvem vi er, hvorfor vi er her, og hvad vi hjælper vores kunder med at opnå.

Hvad vi laver.
comundo er den eneste end-to-end-løsning til energimærkning, der er bygget til erhvervsejendomme.
Som certificeret energimærkningsfirma udarbejder vi energimærker til jeres bygninger. Og I får adgang til brugervenlige værktøjer, der viser, hvordan forbedringsforslag påvirker jeres energimærker – med den gældende beregningskerne.
Med vores energimærke-simulator ser I effekten af hvert forbedringsforslag, før I binder jer til noget, og sikrer mindst mulig investering og størst mulig effekt på bygningernes energimærker.
Og selvfølgelig kan I følge med i, hvordan jeres bygninger klarer sig – med energidata hentet direkte fra kilden.
Problemet, vi løser.
Det traditionelle energimærke er trygt og velkendt. Men det er en standardisering af jeres bygninger. Det virker – det er det, der gør, at I kan sammenligne én bygning med en anden.
Men når hver bygning er unik, når lovgivningen om energiperformance strammes, og når energimærket går fra at være papirarbejde til en forretningsbeslutning med økonomiske konsekvenser, kan standardisering ikke længere være vejen frem.
Energimærket beskriver en standardbygning.Hvor dokumentationen er tynd – og det er den som regel – fylder standardværdier hullerne ud. En konsulent kan godt se, at ventilationen kører hårdere end antaget. Men uden papirerne vinder standardværdien. I får en typisk bygning af den type og alder – ikke den, konsulenten står foran.
Hvert tiltag prissættes for sig.Skift varmeforsyningen, og alle de andre besparelser på siden er regnet ud fra det gamle brændsel. Hvert tal er rigtigt for sig. Intet siger, at de ikke kan lægges sammen – så det bliver de. Og regnestykket er forkert, før nogen har brugt en krone.
Økonomien ligger fast fra dag ét.Et energimærke er gyldigt i ti år. Energipriserne og byggeomkostningerne bag besparelserne fastsættes, når mærket udstedes, og bliver aldrig taget op igen. Regnestykket er ikke forkert – men det bruger en ti år gammel prisliste.
Og selve grundlaget flytter sig.Primærenergifaktorerne bliver revideret. Samme bygning, samme metode – men en anden score, alt efter hvornår energimærket blev udstedt. Et udløbet energimærke er ikke bare gammelt. Grundlaget gælder ikke længere.
Beviset.
Vi indhenter data for tusindvis af bygninger. Det giver et datasæt med reelt forbrug over for teoretiske estimater, som ikke findes andre steder – og det vokser med hver bygning, vi kobler på.
Og vi arbejder med nogle af Nordens største ejendomsejere – Heimstaden, Balder, NREP, Kereby og flere.

Hvem vi er.
Vi er bygget i Danmark, sætter mennesker først og er forfriskende lidt corporate for en B2B-virksomhed.
Nå ja, og så er vi i gang med at bygge verdens bedste arbejdsplads. Det mener vi i hvert fald selv. Firedagesuge med fem dages løn. Ægte frihed under ansvar. En mission, der er indsatsen værd. Lyder det som noget for dig? Så kom og vær med.
